LIGE NU:

Følg med i Euroskills: Nordjysk mekaniker kan mærke presset

Nordjysk landbrugsmekaniker kæmper torsdag for at forsvare Danmarks guld ved EuroSkills.

I Budapest er EuroSkills 2018 i fuld gang. 

Ronni Larsen fra Hurup er en af de nordjyske deltagere, der er med. 

Det er anden konkurrencedag ved EuroSkills. Den 24-årige landbrugsmekaniker kan godt mærke forventningspresset stige, efter Danmark løb med guldet i netop hans disciplin ved EuroSkills i 2016.

- Der er et vist pres på min skuldre. Man har lidt at leve op til. Men så længe at skuldrene kan bære det, så kan det godt gå, siger Ronni Larsen.

Dagens opgave er at fikse en transmission. Ronni Larsen skal også reperare en aircondition, og den opgave har på forhånd skabt nervøsitet hos nordjyden.

- Jeg glæder mig ikke rigtig til aircondition og bremser. Jeg kender til det, men sådan noget som luftbremser, det har vi ikke så meget af i Danmark endnu, siger Ronni Larsen.

Konkurrencen fortsætter fredag.