Food College Aalborg sejrer i Budapest

I weekenden vandt fire elever fra Food College Aalborg en international konkurrence i Budapest.

Det er ikke kun restaurant Noma i København, der kan pryde sig af fornemme titler indenfor den kulinariske verden. Også nordjyske elever fra Food College Aalborg hiver titler med hjem til Danmark.

I weekenden vandt fire nordjyske elever således den international konkurrence "International Youth Culinary Competition" i Budapest. Sejren kom i hus på den nordiske stil og et godt samarbejde.

De fire elever har brugt tre måneder på at forberede sig til konkurrencen. To kokkeelever og en bagerelev skulle kreere en tre-retters gallamenu.

- Jeg tror, vores sejr har meget at gøre med den danske tilgang til, at man arbejder meget struktureret samt det, at vores gallamenu repræsenterede det nordiske køkken, som er meget nyskabende. Vi kunne se, at de fleste hold var rustikke i deres mad og anretning. Vi skilte os ud med vores enkelthed, præcision og gode smag. Vi fik af dommerne at vide, at vi vandt på den bedste kombination af retter, farver og smag, siger kokkelev Dennis Nøhr.

Eleverne blev bedømt ud fra fire kategorier, og det nordjyske hold vandt de tre kategorier. Det gav dem den samlede sejr.


Seneste nyt

fra Nordjylland