Formodet drabsmand anholdt

Politiet har anholdt den 58-årige Fikret Mujkanovic, der har været eftersøgt for knivdrabet lørdag på en 45-årig kvinde.

Den efterlyste Fikret Mujkanovic er nu anholdt. Det skete lørdag aften klokken 22.08 i Sjørring ved Thisted, hvor han kørte i sin Golf varebil. Det oplyser politiet i Midt- og Vestjylland.
Den 58-årige mand sættes i forbindelse med det brutale drab tidligere lørdag på en 45-årig kvinde på åben gade i Thisted.
Kvinden blev overfaldet kort efter klokken 12.30 på
parkeringspladsen foran en Faktaforretning på Kastet 39. Ifølge vidner blev hun stukket flere gange i halsen, hvorefter gerningsmanden flygtede i sin bil.
Kvinden blev erklæret død først på eftermiddagen.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland