- Det er blevet ubærligt for store dele af befolkning, at konflikten kører. Det er ikke både børn og forældre, som er ramt, men også bedsteforældre og virksomheder, siger Henning Jørgensen til TV2/NORD.

Derudover er konflikten begyndt at få økonomiske konsekvenser.

- Hvis konflikten kører længere vil AMU-centre og produktionsskoler gå nedenom og hjem, for de mangler indtægter og gnaver af lille ejenkapital, siger Henning Jørgensen.

Arbejdsmarkedsforskeren mener, at konflikten ikke kunne have fået et andet udfald end et indgreb.

- Der er en stor mistillid mellem KL og lærerne, og man tror ikke på hinanden som forhandlinglingspartnere, så man kunne ikks sætte sig ned og finde en løsning. Så et indgreb var den eneste løsning her.

Den såkaldt danske model har været voldsomt debatteret under lockouten, og hvorvidt den fungerer, når den ene part er en offentlig arbejdsgiver. Henning Jørgensen siger også, at der er stor forskel på den danske model alt efter, om man snakker om det private eller offentlige arbejdsmarked.

- På det private arbejdsmarked er arbejdsgiveren også ramt under en konflikt, hvor man mister indtægter, hvis man ikke kan sælge varer og tjenesteydelser. På det offentlige arbejdsmarked sparer arbejdsgiveren tværtimod penge, mens den giver borgerne besvær, siger Henning Jørgensen.

Han mener, at der på baggrund af denne konflikt er behov for, at de offentligt ansatte overvejer deres taktik, konfliktfonde og bud på, hvordan man kan forbedre den offentlige sektor forud for overenskomstforhandlingerne i 2015.