Forurenet jord: Regionen fjerner pesticider fra grundvandet

Region Nordjylland bruger i år ni millioner kroner på at undersøge og fjerne forurenet jord. Det er dog langt fra alt forurening, der bliver ryddet op.

17 grunde i Nordjylland skal i 2019 undersøges for forurening. Region Nordjylland skal vurdere om forureningen i jorden er til fare for mennesker eller grundvandet. Fire grunde er allerede sat til at skulle renses for den forurenede jord. Regionen har afsat 9 millioner kroner til at få undersøgt og ryddet op, men det er dog langt fra alle forurenede steder, der kan se frem til en oprydning.

På seks af de grunde, der skal undersøges, der leder Region Nordjylland specielt efter forurening med pesticider. 

-Vi er meget opmærksomme på den risiko, som pesticider udgør for vores allesammens drikkevand. Det er vigtigt, at vi kan få rent vand, når vi åbner hanen. Derfor sætter vi ind, hvor vi kan se, at der er forurening på vej mod grundvandet, siger Mads Thomsen, der er formand for Regionsrådets Udvalg for Klima og Miljø.

quote Der er så mange forurenede grunde i Region Nordjylland, at vi ikke kan undersøge og rydde dem alle op på én gang.

Kenn Bloch Mortensen, kontorchef for Jordforurening og Råstoffer i Region Nordjylland

I Nordjylland er der fundet forurening efter tidligere brug af pesticidet chloridazon. I Visborg ved Hadsund har en forurening spredt sig over 100 meter fra en tidligere maskinstation i retning mod et vandværk. Region Nordjylland har også fundet forureningen helt ned i 20 meters dybde.

Forureningen er endnu ikke nået frem til vandværkets boringer, og regionen vil med sin indsats i 2019 forhindre, at forureningen spredes yderligere i grundvandet.

Fakta om ukrudtsmidlet Chloridazon

Chloridazon er et ukrudtsmiddel, der har været anvendt i Danmark i en periode fra 1964 til 1996 på marker med roer, rødbeder og løg. Chloridazon nedbrydes i jorden til stofferne desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon. Siden august 2018 har vandværkerne skulle analysere drikkevand for de to nedbrydningsstoffer. Disse stoffer er fundet i flere vandværksboringer i Danmark.

På trods af at regionen hvert år sætter penge af til at rydde op efter tidligere tiders forurening, så er der lang vej igen. Der er ifølge Region Nordjyllands undersøgelser 2500 forurenede grunde i Nordjylland netop nu. dette tal ændre sig dog i takt med at flere grunde undersøges. 

- Der er så mange forurenede grunde i Region Nordjylland, at vi ikke kan undersøge og rydde dem alle op på én gang. Derfor er det nødvendigt, at vi hvert år laver en benhård prioritering blandt de forurenede grunde i hele regionen. På den måde tager vi først de grunde, der udgør den største risiko over for menneskers sundhed eller miljøet, siger Kenn Bloch Mortensen, kontorchef for Jordforurening og Råstoffer i Region Nordjylland.

Regionens indsats bygger på viden om, hvor der har været virksomheder eller andet, der kan have forurenet jorden. 

De orange prikker er, hvor regionen i 2019 vil rense jorden for forurening. De grønne er, hvor der skal laves undersøgelser på, hvor stor forureningen er. 
De orange prikker er, hvor regionen i 2019 vil rense jorden for forurening. De grønne er, hvor der skal laves undersøgelser på, hvor stor forureningen er. 
Foto: Region Nordjylland

Seneste nyt

fra Nordjylland