Frederikshavn har Rødovre på krogen

For godt en uge siden var Frederikshavns ishockeyspillere bare to minutter fra ikke at komme med i slutspillet. Nu er holdet sensationelt på semifinalekurs.

Frederikshavn White Hawks leverede en ny overraskelse, da holdets også vandt den anden kvartfinale mod grundspillets vindere fra Rødovre.

Frederikshavn vandt på egen is med 4-1. Dermed fører vendelboerne sensationelt 2-0 i kvartfinaleserien.

I Odense var AaB Ishockey på besøg, og her endte opgøret også med en hjemmesejr på 4-1.

AaB spillede under normal standard, og Odense fik dermed let udlignet til 1-1 i kvartfinaleserien.

3. runde spilles søndag eftermiddag. AaB spiller hjemme mod Odense, og Frederikshavn skal en tur til Rødovre.


Seneste nyt

fra Nordjylland