Frivillig fynbo stjal 30.000 kroner fra Grøn Koncert

En frivillig medhjælper med lidt for lange fingre blev i går fanget ved Grøn Koncert i Aalborg.

Flere hundrede frivillige var som altid mødt op for hjælpe til under Grøn Koncert i Aalborg, der ligesom de øvrige koncerter er arrangeret af Muskelsvindfonden og Tuborg og hvor overskuddet går ubeskåret til Muskelsvindfondens arbejde for at skabe livskvalitet for mennesker med muskelsvind og deres pårørende.

Med salg af billetter, mad og øl i tusindvis var der masser af løse kontanter i omløb rundt i boderne på pladsen, og det plejer traditionelt set ikke være et problem.

Under årets koncert var der dog en en frivillig medhjælper, der følte, at han skulle tage personlig del i det økonomiske overskud fra Grøn Koncert.

Den 21-årige mand, der kommer fra Odense, havde i løbet af tre dage rundt med Grøn Koncert stjålet 30.000 kroner i forbindelse med sit arbejde i en madbod.

Nordjyllands Politi sigtede ham søndag for hændelsen. Her erkendte manden forholdet, og pengene er blevet tilbagebetalt.

Omkring 18.000 gæster var ifølge politiet inde for at se Grøn Koncert i Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland