Frueskoen blomstrer

Årets første Fruesko er sprunget ud i Rold Skov.

Orkideen Fruesko er sprunget ud. Den betegnes af Naturstyrelsen som Rold Skovs klenodie, og en blomst de følger tæt. Nu er den første i år sprunget ud. Rold Skov er et ud af kun to steder, Frueskoen kan opleves.

Der er masser af knopper i skovbunden, mens en enkelt altså har vovet pelsen og er sprunget ud.

Naturstyrelsen forventer, at "mange planter" er sprunget ud til den kommende weekend. Det er især i uge 22 og 23, de sjældne orkidéer kan opleves.

Alle danske orkidéer er fredede, hvorfor det er strafbart at plukke dem. Derfor anbefaler Naturstyrelsen, at man nyder dem i deres naturlige habitat.

Du finder Frueskohegnet ad skovvejen til Teglgårds mølle ved parkering på Buderupholmvej.


Seneste nyt

fra Nordjylland