Frustreret træner: Luk Aalborg DH
Foto: Christell Maria Iversen / TV2 Nord
Tanja Logvin mener, at direktør Bøje Larsen skal lukke klubben, til alles bedste.
Problemerne hober sig op i håndboldklubben Aalborg DH. Træner Tanja Logvin mener, at det er bedst at lukke klubben.
Klubben er truet af tvangsopløsning fra Erhvervsstyrelsen og økonomiske krav fra spillerforeningen, og nu melder træner Tanja Logvin klart ud til nordjyske.dk.
- Det er bedre at stoppe nu, for det er bedre at give pigerne mulighed for at finde nye klubber, siger hun til Tanja Logvin til Nordjyske.
Aalborg DH må som følge af de mange problemer ikke tegne nye kontrakter, og med en meget smal trup på bare 10 spillere er den kommende sæson en umulig opgave.
Træneren savner en klar besked fra direktør Bøje Larsen, og nu vil hun altså opfordre direktøren til at kaste håndklædet i ringen.
- Måske er det bedre at stoppe nu, end at trække det ud, siger Logvin.