Aftalen tøver formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, ikke for at kalde historisk.
- Vi havde allerhelst set en afgiftsfri aftale, da vi ikke har brug for en afgift. Afgiften er fuldstændig fejlplaceret. Vi har målsætninger indenfor landbruget, som vil føre os hen ad den vej, som vi også ser her.
Sådan siger formand for Agri Nord Carl Chr. Pedersen om den nye trepartsaftale på landbruget, der netop er blevet indgået efter knap et halvt års forhandlinger.
Aftalen betyder, at danske landmænd bliver pålagt en CO2-afgift på landbruget, der, når den er fuldt udfaset i 2035 betyder, at landbruget får en afgift på 750 kroner per ton CO2. Dog betyder et bundfradrag, at afgiften reelt vil lyde på 300 kroner per ton, når den er fuldt indfaset.
Aftalen tøver formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, ikke for at kalde historisk.
- Som politiker skal man virkelig passe på med at kalde ting for historiske. Men jeg har været med længe og jeg kan ikke erindre, at jeg har været med til at indgå en politik aftale, som den i dag. Det er noget, der består. Ikke noget, der forgår, siger han.
Formanden for Agri Nord frygter, at den model vil blive kompliceret, fordi man i forvejen kæmper med de offentlige systemer.
- Vi kan kigge på den sidste ejendomsvurderingsaftale, og hvordan det er gået for de almindelige mennesker, som har fået vurderet deres ejendom. Vi har erfaring med, at de offentlige systemer kan volde store problemer, konstaterer Carl Chr. Pedersen.
Formanden håber desuden, at afgiften vil ende tilbage ved de landmænd, der udvikler klimavenlige tiltag fremfor at ende i køledisken.
- Ellers håber jeg, at afgiften også vil ende på de udenlandske produkter i køledisken, for erfaringen siger, at man vælger det billigste i køledisken uanset, om det er dansk eller udenlandsk produceret.
31 gange Rold Skov
Desuden er der afsat 40 milliarder kroner til en fond, der skal sikre bedre miljø i fjordene og mere skov.
På pressemødet, hvor aftalen blev præsenteret, sagde miljøminister Magnus Heunicke, at der skal plantes skov som erstatning for intensivt landbrug.
Pengene svarer til, at der kan plantes 31 gange arealet af Rold Skov, men derudover skal pengene blandt andet også bruges på enge, moser og naturparker.
Tilbage i marts i år landede en ny rapport fra Aalborg Kommune, som COWI havde udarbejdet.
Her var konklusionen, at man frem mod 2120 risikerer at op mod 80 procent af Aalborg Kommunes kystnære natur vil forsvinde, som konsekvens af de stigende have.
Desuden skal en del af pengene gå til, at Danmark i langt højere grad bliver i stand til at overholde EUs vandrammedirektiv.
- Alle går op i, at vi skal have rene fjorde, og nu har vi en køreplan. Vi starter i år med opkøb af de jorde, der skal væk fra vores fjorde, siger miljøministeren.
Og der har længe været opråb om, at der skal gøres noget ved iltsvindet i fjordene.
En rapport, der er udarbejdet af Aarhus Universitet i samarbejde med Miljøstyrelsen viste i september sidste år, at udbredelsen af iltsvind i Danmark var på sit højeste niveau siden 2002.
