Fund tyder på skibsværft ved Fyrkat
Arkæologerne fra projektet Kongens Borge gar fundet jernnagler og trækiler, der indikerer tilstedeværelsen af et vikingeskibsværft ved Fyrkat. Den er dog stadig en vis usikkerhed.
- Det er meget interessant, men vi har endnu ingen dateringer. De er sendt til hasteanalyse, men vi håber det bedste, siger Lars Nørbach, der udover at være direktør for Nordjyllands Historiske Museer også er formand for bestyrelsen i projektet Kongens Borge.
Et projekt, der gennem de næste to år skal lave udgravninger omkring Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat for 6 millioner kroner. Alt sammen finansieret af Dronning Magrethe II arkæologiske Fond og augustinus fonden.
Arkæologerne er nået næsten hele vejen rundt om Fyrkat, men mangler stadig et vådområde mellem Hobro og borgen.
- Det ser meget interessant ud. Der er meget tørv og der skal være tørv, for at vi har en chance for at finde noget, siger Lars Nørbach.
På søndag mellem 14 og 16 kan man kigge forbi Fyrkat og se fundene, mens arkæologerne graver videre.