Fyring af skoleleder skal kulegraves
Fyringen af skoleleder Kaare Maul fra Strandby Skole skal igen behandles på et byrådsmøde i Vesthimmerlands Kommune. Hele forløbet skal nu kulegraves af en uafhængige konsulenter.
et konservative byrådsmedlem Birgitte Tetzlaff tager nu Kaare Mauls fyring op. Hun mener der er kommet så mange nye oplysninger for dagen, at byrådet skal diskutere fyringen igen.
- Når alle vil have Kaare Maul tilbage, så må der jo være noget vi har misset undervejs, og med de mange nye informationer, der er kommet frem, så må vi diskutere det igen, siger Birgitte Tetzlaff. (Kons.)
Fyringen risikerer at koste kommunen flere penge end pensionen og Birgitte Tetzlaff vil løse den gordiske knude ved at tage Kaare Maul tilbage.
- Han har selv rakt hånden frem. Den chance skal vi da ikke lade gå fra os, siger Birgitte Tetzlaff.
TV2/NORD erfarer, at grunden til fyringen af Kaare Maul skal findes i hans opførsel i august efter afslutningen af forholdet til en gift, kvindelige lærer.
Det hele handler tilsyneladende om at han skulle have handlet forkert i perioden op til den 29. august, hvor han blev fritaget for tjeneste. Kaare Maul benægter dog at have gjort noget forkert.
- Garanteret ikke. Vi var lige startet på et nyt skoleår, så det gjorde jeg ikke, siger Kaare Maul til TV2/NORD.
Kaare Maul mener heller ikke han skulle har gjort noget der kunne retfærdiggøre en fyring i dagene efter at han blev fritstillet den 29. august.
- Jeg levede nærmest i isolation. Jeg måtte ikke blande mig i skolens ledelse og vise mig på skolen, og det overholdt jeg til punkt og prikke, siger Kaare Maul.
- Det hele skal vendes en gang til, mener Birgitte Tetzlaff.
Og det er netop det som er sket.
- Nu ladet bi nogle uafhængige konsulenter se på sagen og så vil sagen blive gennemgået for byrådet endnu engang under et lukket punkt den 31. januar, siger Jens Lauritzen, borgmester (Venstre).
Det ellers for sent, for Kaare Mauls advokat Torben Haldrup vil anlægge en erstatningssag på onsdag.
- Nu skal vi jo ikke være rigide. Hvis man meddeler Torben Haldrup, at kommunen gerne vil snakke noget mere om det her, så finder vi nok ud af det, siger Kaare Maul til TV2/NORD.