Fyringssager koster Siemens dyrt

En arbejdsgiver kan ikke fyre fastansatte og samtidig ansætte vikarer. Det viser en sag fra Afskedigelsesnævnet, som har givet to 3F'ere erstatning for uberettiget afskedigelse. Det skriver Fagbladet 3F.

Siemens Wind Power må nu punge ud med 30.000 og 50.000 kroner for uberettiget afskedigelse
af to tidligere kvindelige medarbejdere. De blev fyret i begyndelsen af 2008 hos virksomhedens afdeling i Aalborg.

Det var i strid med Hovedaftalen, da virksomheden i 2008 tilbød vikarer i en afdeling fast job og samtidig afskedige de to kvalificerede medarbejdere i en anden afdeling. Det har Afskedigelsesnævnet nu slået fast.

De to kvinder arbejdede i Siemens Wind Power, der producerer møllevinger. De blev fyret i begyndelsen af 2008 sammen med en mandlig kollega. Begrundelsen var arbejdsmangel som følge af en omstrukturering i deres afdeling. Men i månederne op til afskedigelsen havde Siemens fastansat et stort antal vikarer i en anden afdeling.

Ifølge dommen burde de to kvinder være tilbudt beskæftigelse i den anden afdeling, før man gav stillingerne til vikarer.


Seneste nyt

fra Nordjylland