Gammel kending af politiet
Manden der i går blev anholdt for at huse knap 18.000 kanonslag, er en gammel kending hos politiet.
Den kun 24-årige mand, der i går eftermiddags blev anholdt for at være i besiddelse af 18.180 kanonslag, hvoraf 800 er særligt store kanonslag, er i forvejen kendt af politiet.
Nordjyllands Politi betegner manden som en "all-rounder", da han blandt andet har begået berigelses-kriminalitet tidligere.
Det var en anonym henvendelse til politiets specialpatrulje, der fik dem til at se nærmere på laden i Kongerslev.
Politiet ønsker ikke, at kommentere hvorvidt manden har skaffet de knap 18.000 kanonslag med videresalg for øje.
Manden er blevet løsladt. Beredsskabscenteret fjernede fyrværkeriet, og manden står til at få en bøde.