LIGE NU:

Giftig brandskum brugt i årevis: - Alle brandmænd bør blive undersøgt

Indtil 2011 er der blevet anvendt brandskum, der er potentielt kræftfremkaldende og muligvis hormonforstyrrende. Derfor skal flere nordjyske steder undersøges nærmere. Men også brandmænd bør blive undersøgt, lyder det nu.

- Hvis man ikke kan komme af med det, når det først er i kroppen, hvad gør vi så, spørger Peter Ottosen.

Han er tidligere brandmand og én af de mange, der har håndteret det giftige brandskum med stoffet PFOS. I dag er Peter Ottosen faglig sekretær i FOA, hvor en del af de fuldtidsansatte brandmænd er organiseret. 

quote Det er et blivende stof, som vi ikke slipper af med, og dét er det værste, synes jeg.

Peter Ottosen, faglig sekretær i FOA og tidligere brandmand

Brandskummet er blevet brugt i årevis for at slukke brande og redde liv. Men det kan vise sig at have alvorlige konsekvenser for helbredet.

- Fra starten var vi ikke bekendte med, at det var farligt. Der brugte vi det jo mange steder, fortæller han.

Skummet, som er blevet brugt indtil 2011, er potentielt kræftfremkaldende og muligvis hormonforstyrrende.

DERFOR SKAL DET UNDERSØGES

Øger risiko for kræft

- Frygten bliver større jo mere man læser om det, og dét, der kommer frem rundt i landet, siger Peter Ottosen.

Sagen om det kræftfremkaldende skum kom for alvor frem i foråret i Korsør. Her viste prøver fra spildevand forhøjede værdier af stoffet PFOS - udledt af brandskum brugt til øvelser på den lokale brandskole. Det har spredt sig til området via regnvand og spildevandsdræn

Herfra er stoffet endt i kroppen på næsten 200 mennesker, inklusive børn, der har spist kød fra græssende køer i området. Allerede i 2014 blev der advaret om det i en rapport fra miljøstyrelsen.

I marts 2020 opdagede en gruppe af nuværende og tidligere medlemmer af Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening, at det kød, som de avlede, indeholdt høje koncentrationer af PFOS.
I marts 2020 opdagede en gruppe af nuværende og tidligere medlemmer af Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening, at det kød, som de avlede, indeholdt høje koncentrationer af PFOS.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Vi har selvfølgelig fulgt sagen fra Korsør. Det er klart, at både brandmænd og borgere bliver bekymrede, og det gør vi også, siger Diana Sørensen, direktør i Nordjyllands Beredskab.

Danske Regioner har netop udpeget 21 lokationer i Nordjylland, hvor der er risiko for, at brandskummet har været anvendt, og som derfor kan indeholde mængder af det giftige og potentielt kræftfremkaldende stof PFOS.

To steder, der skal undersøges nærmere, er brandskolerne i Rørdal ved Aalborg og Hvims i Frederikshavn, der fungerer som uddannelses- og øvelsessted og har gjort det i mange år.

Flere af de udpegede steder er erhvervsskoler, hvor der har været foretaget brandøvelser - blandt andet EUC Nord i Aalborg. Men også Sindal Flyveplads og Flyvestation Aalborg er blandt de udpegede steder.

- Vi har spurgt dem, der var ansatte i de år. Men lige at kunne huske, hvilken type skum, der har været anvendt, det er rigtig svært. Så vi antager, at det har været brugt, siger Diana Sørensen fra Nordjyllands Beredskab.

DISSE ADRESSER SKAL UNDERSØGES

Diana Sørensen henviser til, at Nordjyllands Beredskab blev etableret i 2016, hvor de elleve nordjyske kommuners beredskaber blev samlet i ét selskab, der dækker hele Nordjylland.

Dette samt kommunesammenlægningerne i 2007, har gjort det til en udfordring at få overblik over brugen af brandskummet. 

OM STOFFET

Mærkelig proces

Det har været kendt af myndighederne kendt siden 2000, at skummet er farligt. Her begyndte man ifølge Danske Regioner at udfase PFAS (hvor PFOS hører under) efter fund i miljøet. 

I 2007 stoppede salget af den giftige type brandskum, men det har været anvendt i Danmark indtil 2011.

- Det har været en mærkelig proces. Der har været for meget tvivl om, hvem der har ansvaret, og hvem der egentlig skulle stoppe produktet. Alle vidste godt, at produktet var begyndt at blive farligt, og man brugte det jo til mange ting, siger Peter Ottosen og trækker på sin erfaring som brandmand.

Sådan påvirker PFOS mennesker

Gå til læge

Har man håndteret skummet og er bekymret, bør man gå til læge, lyder anbefalingen.

- Så skal man gå til egen læge og få taget en blodprøve, som kan vise om man har PFOS i blodet. Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen anbefaler kun at gøre det, hvis man er bekymret. Man vil ikke lave en screening af alle, siger Diana Sørensen.

Per Ottosen mener dog, at alle brandmænd bør få tilbud om screening. Også tidligere brandmænd.

- Der er rigtig mange, der har været i kontakt med det. Jeg synes, dem som har håndteret skum før 2011 skal have en mulighed for at blive undersøgt, siger Peter Ottosen.

Han håber også, at en national screening kan give klarhed for øvrige borgere, der måtte være bekymrede for den mulige forurening.

- Man bør screene nationalt for samle det og for at undersøge, om det ér et problem. Hvis det viser sig at være det, skal det indberettes som en arbejdsskade, siger Peter Ottosen.

Det er i de blå dunke, at brandskummet bliver opbevaret. I dag anvender brandvæsenet såkaldt bioskum, som er ufarligt, ifølge Nordjyllands Beredskab.
Det er i de blå dunke, at brandskummet bliver opbevaret. I dag anvender brandvæsenet såkaldt bioskum, som er ufarligt, ifølge Nordjyllands Beredskab.

Skal undersøges nærmere

Det er ikke muligt at konkludere noget endnu i forhold til mulige sundhedsmæssige konsekvenser for nordjyderne på de forskellige lokationer, lyder det fra Region Nordjylland

- Det er for tidligt på nuværende tidspunkt at sige noget om, siger Kenn Bloch Mortensen, kontorchef i kontoret for jordforurening i Region Nordjylland og fortsætter:

- Vi er i gang med at danne os et billede af omfanget af brugen af PFOS på de her steder.

Regionen tager nu undersøgelsen videre og skal vurdere, om der er nogle af lokationerne, der skal undersøges i forhold til for høje mængder af giftstoffet.

DET KAN MAN GØRE