Ginge tabte EM-finalen

 Ginge tabte EM-finalen

Nordjyden Mai Ginge tabte lørdag EM-finalen i bowling i Odense.

Efter at have besejret svenske modstandere i både kvart- og semifinalen måtte Ginge se sig slået i finalen af favoritten Nina Flack med 2-1.

Svenskeren vandt klart finalens første serie med 248 mod Ginges 204. I anden serie spillede Mai Ginge sig markant op. Hun scorede 230 mod svenskerens 222. Dermed skulle kampen afgøres i sidste serie, og her leverede begge spillere finalens dårligste score.

Nina Flack lavede 201, mens Ginge kun fik sølle 149.

Dermed vandt svenskeren europamesterskabet, mens Mai Ginge fik sølv.


Seneste nyt

fra Nordjylland