Glat i Nordjylland

Nattens temperatur under frysepunktet sendte for første gang denne vinter saltbiler på vejene. Her til morgen er der fortsat glatte veje flere steder i Nordjylland.

Både i nat og her til morgen har saltbiler flere steder i Nordjylland haft travlt. Med en nattemperatur under frysepunktet kom denne vinters første varsel om glatte veje.

Bilerne har primært saltet præventivt på de største nordjyske veje, men der er fortsat risiko for glatte veje.

Hos Falck melder de om en stille nat og morgen. Kun en bilist blev ved Vester Hornum nær Farsø overrumplet af de glatte veje og kørte galt.