God fredag, våd lørdag og super søndag
Brønderslev marked, der har været i gang siden fredag melder om flotte besøgstal på trods af en meget våd lørdag.
Rekord fredag efterfulgt af trist og næsten tom lørdag for så at slå rekord søndag. Det har i sandhed været en weekend på godt og på ondt for Brønderslev marked.
Formand Michael Wittrup fortæller, at det måske var den bedst besøgte fredag i markedets historie. Men det samme kan man ikke lige frem sige om lørdagen. Kraftigt regnvejr betød at markedspladsen blev en stor mudderpøl, og det kunne mærkes på besøgs tallene.
Men søndag var det gode vejr tilbage igen, og med det gode vejr strømmede gæsterne igen til og gav en rekord-søndag for markedet i Brønderslev.
Samlet set vurderes det, at omkring 100.000 mennesker har været en tur forbi Brønderslev marked.