God udvikling i den nordjyske produktivitet
Foto: TV2/Nord
[size=2]De nordjyske sygehuse har præsteret en forbedring af produktiviteten på 4,1 % fra 2008 til 2009. Tallet svarer stort set til landsgennemsnittet, hvor produktiviteten på landets sygehuse samlet set er forbedret med 4,2 % i samme periode. [/size]
For de nordjyske sygehuse er udviklingen tilfredsstillende, fordi der i 2009 blev arbejdet hårdt på at få gjort indhug i de ventelister, der havde opbygget sig i konfliktperioden i 2008.
- Det er vigtigt at måle produktivitet. Vi er alle interesserede i at få behandlet så mange som muligt for de altid pressede ressourcer på sundhedsområdet, siger sundhedsfaglig direktør, Jens Winther Jensen.
Nordjylland har godt og vel levet op til kravene om produktivitet. Efterhånden er det en fast tradition, at kravene til sygehusene er en årlig vækst i produktiviteten på 1,5 % - 2 %. Set over perioden 2003 til 2009 har de danske sygehuse samlet set forbedret produktiviteten med ca. 1,4 %. I den samme periode har sygehusene i Region Nordjylland præsteret den mest markante fremgang i produktiviteten på i alt 2,2 %.