Godt nyt, hvis du snart skal flytte: Ændret lejelov
Ændringer i lejeloven gør det lidt nemmere og billigere at flytte ind og ud af en lejlighed.
Der er godt nyt til de massevis af nordjyder, der lige nu er ved at pakke barndomsværelset ned for at gøre klar til et nyt og voksent liv i egen lejlighed. Fra juli 2015 er der nemlig kommet en ændring af lejeloven, der tilgodeser lejeren.
Nu bliver der skelnet mellem, om udlejeren har én eller flere boliger til leje. Et skel, der kan få stor økonomisk betydning for lejeren.
- Hvis udlejer har mere en én bolig til leje, skal der laves indflytningssyn. Dermed bliver der altså lavet en officiel vurdering af lejligheden stand ved indflytning, og udlejer kan ikke løbe fra noget, siger Jørgen D. Jensen, der er LO's driftsleder i Jylland og på Fyn.
Desuden skal lejer ikke længere aflevere boligen nyistandsat, som det ellers tidligere har været tilladt for udlejer at kræve. Og det er særligt her, der er mange penge at spare for lejeren.
- Hvis du kun har boet i lejligheden i 3 måneder og ikke lavet nogle skrammer, der er værd at tale om, kan udlejer ikke kræve, at dit depositum skal bruges på at i standsætte lejligheden, siger Jørgen D. Jensen.
En affære, der ellers ofte ender med at sluge hele depositummet. Lejligheden skal i stedet blot afleveres velvelligeholdt.