Godt nyt til nordjyske skibsværfter
Foto: Nicolaj Styrishave (arkiv)
Det ser ud til, at de nordjyske værfter kan ånde lettet op. De har nemlig udsigt til at kunne beholde ordrer for 700 millioner kroner på reparation af landets egne krigsskibe.
Forsvarsminister Peter Christensen (V) har lige afsluttet det, der kaldes et nabotjek. Det viser, at flere nabolande sender deres skibsreparation i udbud. Derfor skal Danmark også gøre det.
For de nordjyske skibsværfter ser det derfor ud til, at de kan få lov til at beholde ordrer for 700 millioner kroner på reparation af Danmarks krigsskibe.
- Men der kan indlægges klausuler og benspænd, der betyder, at de udenlandske værfter alligevel aldrig får opgaven. Det har nabolandene gjort, og det samme vil Danmark gøre, siger det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen.