Den danske nordjyske Anders Golding ramte blot 20 ud af 25 lerduer i første runde og har måske allerede forpasset chancen for en finaleplads.
Mosebydrengen Anders Golding kom natten til fredag dårligt fra land i skeetskydningskonkurrencen ved OL i Beijing. Den indledende runde begyndte i nat klokken 3.
Golding ramte kun 20 af sine 25 lerduer i første runde, og en finaleplads er efterhånden ren ønsketænkning.
Det er kun de seks bedste skytter i de indledende runder, der går videre til finalerne i morgen klokken 9 dansk tid. Golding skal i aktion senere fredag.