GPS skal hjælpe mårhunde-jægere
Den bliver kaldt den største trussel mod den danske natur. Mårhunden spiser fugleunger og æg. Eksperterne frygter at den vil udkonkurrere naturens andre rovdyr. Derfor blev der i dag taget en ny metode i brug i kampen mod mårhunden
En steriliseret mårhund med GPS udsættes i Lille Vildmose
Jægerne får nu endnu et våben i kampen mod den forhadte mårhund. En steriliseret mårhund bliver nemlig sat ud i Lille Vildmose. På sig har mårhunden en GPS. Tanken er, at mårhunden skal finde en mage, og med GPS'en fastspændt på kroppen kan vildmosens jægere finde dem.
Når 30 mårhunde er fundet, skyder jægerne dem.
Det er første gang, at denne metode bliver brugt i Nordjylland, mens den på landsplan har været brugt fem gange.
Mårhunden er ikke en hjemhørende art i Danmark, og her i landet udgør den en reel trussel mod de danske dyr. Derudover formerer den sig eksplosivt, derfor har regeringen igangsat en plan for at udrydde bestanden.
SE MERE KLOKKEN 19.30