Grå start på foråret

Mandagen starter køligt og gråt, men dele af Nordjylland kan alligevel se frem til solen i løbet af dagen.

Weekendens flotte vejr er ikke fulgt med ind i den nye uge. Den første forårsdag er startet med kølige temperaturer og et lavt skydække, der dækker det meste af Nordjylland.

I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på 8-9 grader, og omkring Aalborg og østpå vil  solen opløse skyerne, så forårsfornemmelserne bliver mere udtalte. Det hjælper en svag vind også til på.

Sidst på dagen trækker de lave skyer sammen igen, og dagens slutter som den startede: gråt og køligt.


Seneste nyt

fra Nordjylland