03:33

Foto: Thomas Gaardsmand

1 af 2

Grundlovsforhør endte med varetægtsfængsling

De fire personer, der er sigtet for drabet på en 58-årig mand fra Gunderup blev i dag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Hjørring.

Søndag middag startede grundlovsforhøret af de fire sigtede personer i lørdagens drab i den nordjyske by Gunderup. Her blev en 58-årig mand dræbt med et baseballbat og en kæp.

Søndag kort før klokken 15 blev de fire sigtede personer varetægtsfængslet i fire uger. Alle nægtede sig skyldig.

- Alle fire sigtede er netop blevet varetægtsfængslet i fire uger. De er sigtet for paragraf 245 og den grove paragraf 246, der har en strafferamme på helt op til 10 år, siger Christian French, der har fulgt grundlovsforhøret hele dagen for TV/2 Nord.

Det var kun tre af de sigtede personer, der i dag var i retten. Den fjerde tiltalte var ikke at finde på grund af hans fysiske tilstand.