Gylletank kan koste ægtepar dyrt

Det er en god idé at sikre sig, at naboen ikke bygger en stor gylletank, det må et ægtepar fra Bindslev sande.

Majbrit og Bo Damgaard har fået deres ejendomsvurdering kraftigt reduceret fra 550.000 til 250.000 kroner, det fortæller P4 Nordjylland.

Årsagen til den store reduktion findes hos naboen, som har bygget en stor gylletank. Ifølge SKAT på grund af de miljømæssige gener, gylletanken betyder.

Ægteparret føler sig stavnsbundet, og føler ikke, at de hverken kan sælge eller bygge om.

Hos Landsforeningen for Gylleramte håber man på, at eksemplet fra Bindslev vil få politikerne til at gribe ind, og lave strammere regler på området:

- Nu får vi sat tal på, hvor meget det koster, at have en svinefabrik som nabo, siger landsformanden Gert Larsen til P4 Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland