Gylletank løb over: Gylleudslip i Astrup

Af endnu uforklarlige årsager løb en gylletank ved Astrup over. Spredningen er nu stoppet.

Onsdag morgen skete der et gylleudslip på en gård på Teklaborgvej i Astrup.

En landmand i Astrup fandt tidlig onsdag morgen ud af, at hans gylletank var løbet over. Landmanden forsøgte selv at stoppe gyllen ved at grave en vold på en mark. Gyllen slap dog alligevel ned i et drænrør, hvorfra det løb ud i en bæk.

En kvik nabo smed jord i bækken og stoppede derved gyllens videre færd.

Nu afventer beredskabet en slamsluger, der skal fjerne gyllen for at mindske miljøskader.

Der er endnu uvished om, hvad der præcist har forårsaget gylleudslippet.


Seneste nyt

fra Nordjylland