Gymnasiereformen er skyld i sabbatår

Rektor på Aalborg Universitet Finn Kjærsdam mener at forvirrende adgangskrav til de videregående uddannelser får de unge til at holde sig væk.

Ifølge en undersøgelse Berlingske Tidende har lavet, så vil 68,6 procent af dette års studenter vente ét eller flere år før de kaster sig over bøgerne igen.

Og det er stik imod regeringens mål med en række reformer de seneste år, der netop skulle sørge for, at flere unge gik dirkete fra den gymnasiale uddannelse til en højere læreanstalt.

Rektor på Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, er sikker på at det høje antal af sabbat-søgende studenter skyldes gymansiereformen:'

- Jeg tror, vi har lavet en gymnasiereform, der gør det helt uoverskueligt for unge mennesker, hvad der stilles af krav til dem, når de skal have en videregående uddannelse, siger han til P4 Nordjylland.

Ifølge Finn Kjærsdam burde det være universiteterne selv der formulerede adgangskravene. Som det er nu har Aalborg Universitet, efter fælles danske retningslinjer, over 33 sæt forskellige adgangskrav, og det er helt uoverskueligt.


Seneste nyt

fra Nordjylland