Hæleri i stor stil

I en sag om hæleri med tyvekoster for op mod en million kroner blev to mænd onsdag varetægtsfængslet i fire uger af en dommer i Randers.

Politiet fyldte tre lastbiler med stjålne møbler, malerier og andre ting, da tre adresser i Randers, Hobro og Støvring blev ransaget. I fundet indgår 120 Arne Jacobsen-stole til en værdi af cirka 300.000 kroner.

Den ene af mændene, der er 53 år, erkendte sig skyldig, inden dørene til retslokalet blev lukket. Den anden mand i sagen er 26 år.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland