HEF-medarbejdere har genoptaget arbejdet

Ansatte ved Himmerlands Elforsyning gik onsdag formiddag i strejke, men efter forhandlinger med ledelsen er arbejdet genoptaget.

Onsdag formiddag nedlaggde de ansatte ved Himmerlands Elforsyning arbejdet, men ud på eftermiddagen blev arbejdet genoptaget efter et møde med ledelsen.

- Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad det går ud på, men der var nogle uoverensstemmelser mellem medarbejderne og direktionen, fortæller tillidsmand Jacob Tylkjær.

Der skal nu forhandles yderligere med ledelsen, og tillidsmanden forventer, at uoverensstemmelserne bliver løst, så der ikke vil blive tale om yderligere arbejdsnedlæggelser.


Seneste nyt

fra Nordjylland