Heine permanent i Ringkøbing
Foto: Daniel Mikkelsen
Tidligere Aalborg DH-træner Allan Heine er blevet fast cheftræner i Ringkøbing Håndbold.
Ved årsskiftet løb Allan Heines kontrakt med Aalborg DH ud efter ti år i klubben. Og efter en meget kort smuttur til Aabybro HK, blev træneren ansat i Ringkøbing Håndbold som midlertidig træner. Den aftale er nu blevet erstattet med en permanent.
- Da jeg sagde ja til Ringkøbing Håndbold tilbage i december, var det også med tanke på et længerevarende samarbejde. Jeg ser nogle muligheder i klubben, og der er et potentiale, som endnu ikke er opfyldt, siger Allan Heine.
33-årige Allan Heine har fået en tre-årig kontrakt.