00:46

1 af 2

Helgstrand frifundet for dyre-mishandling

Dressurrytteren Andreas Helgstrand er blevet frifundet efter han tidligere i år blev anklaget for dyremishandling.

Politianmeldelsen har haft flere betydninger for Andreas Helgstrand, der i maj af Dansk Ride Forbund for en periode ikke var i betragtning til det danske landshold. Andreas Helgstrand blev beskyldt for dyremishandling, hvilket førte til en politianmeldelse.

I dag blev han så frifundet, og afgørelsen betyder meget for dressur-stjernen, der har base nær Vodskov.

- Jeg er glad for afgørelsen, der har stor betydning for mig personligt og for sporten. Det har bestemt ikke været sjovt at have en sådan anklage hængende over hovedet, men sammen med min familie ser jeg nu frem, udtaler Andreas Helgstrand.

Begrundelsen for frifindelsen er, at Anklagemyndigheden ikke med anonymt optagne fotos eller med resultatet af den dyrlægeundersøgelse, Dansk Ride Forbund foranstaltede den 19. april 2014, har kunnet bevise, at hesten ved navn Akeem led overlast under ridningen 12. april 2014 i strid med Dyreværnsloven.