Foto: Iben Hedemann

Henning G. i AaB A/S

Aalborg-borgmester Henning G. Jensen vil fremover også prøve kræfter med fodboldverdenen.

På generalforsamlingen i går blev den socialdemokratiske borgmester valgt ind i AaB's bestyrelse, hvor han skal være med til at redde den økonomisk trængte klub. Det skriver Nordjyske Medier.

- Jeg går ind i det for at være med til at sikre superligafodbold i Aalborg, og jeg vil glæde mig til at gå til fodbold og til at drive en klub, som forhåbentlig ikke kommer ud med store underskud, siger Henning G. Jensen til Nordjyske Medier.