Henning G. skal ikke være formand

Flere partier i Aalborg vil forhindre, at Henning G. Jensen efter næste valg fortsætter som formand for havn og lufthavn, når han har trukket sig som borgmester.

Formanden for Aalborg Havn og Aalborg Lufthavn bør også i fremtiden være den siddende borgmester. Det mener en stor del af partierne i Aalborg Byråd.

Når Henning G. Jensen ved næste kommunalvalg træder tilbage som borgmester, bør han også forlade formandsposterne for havnen og Aalborg Lufthavn. Det mener Enhedslisten, som dermed er på linie med Venstre og Konservative. For SF er det ikke så afgørende, hvem der bliver formand, bare den demokratiske kontrol med både havn og lufthavn bliver styrket. Socialdemokraten Henning G. Jensen har selv ytret ønske om at fortsætte i de to bestyrelser efter valget, men har ikke villet fortælle, om han også vil gå efter formandsposten.


Seneste nyt

fra Nordjylland