Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)

Her har nordjyderne fået mest blæst

Flere steder vindstød af stormstyrke.

Man skal holde ekstra godt fat i huen, hvis man bevæger sig ud i Aalborg og Thyborøn.

Her har man nemlig haft vindstød, der er over grænsen for stærk storm, som er 28,8 m/s.

På Grønlandshavnen i Aalborg har man ifølge TV2 Vejret målt vindstød på 29,3 m/s, mens man i Thyborøn har målt vindstød på 29,2 m/s.

DMI har udsendt en varsel i hele Nordjylland, hvor de skriver:

"DMI forventer stormende kuling fra vest med vindstød af storm eller stærk storm, 24-30 m/s.

Vindstød af stormstyrke medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik."

Resten af dagen kan man forvente vindstød af stormstyrke, og igen i nat venter man kraftige vindstød i Nordjylland.