Hjemmehjælper dømt for underslæb og bedrageri

Retten i Aalborg har idømt en kvinde 6 måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste for underslæb og bedrageri.

Sigtelserne var mange, men ifølge anklager Philip Pagter fra Nordjyllands Politi blev "dommen afsagt i overensstemmelse med hans påstand". Derfor blev hun idømt 6 måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste.

Blandt anklagerne var, at hun fra 8. april til 4. juli 2011 havde brugt 49.400 kroner, som hun som hjemmehjælper for en person i Aalborg Kommune havde modtaget til at betale diverse regninger, og at hun uretsmæssigt havde hævet 40.450 kroner fra tre konti i et bofællesskab, som hun var administrator for.
Den dømte har yderligere fået andre til at låne penge fra forskellige virksomheder i omegen af 100.000 kroner, som hun så selv har taget.

Hjemmehjælperen og pædagogen var anklaget for bedrag og underslæb helt tilbage fra den 26. maj 2006 og op til den 4. juli sidste år.


Seneste nyt

fra Nordjylland