Hjemmeværn leder efter forsvundet kvinde i Mariagerfjord

68-årige Bente Byskov Thers fra Hobro har været savnet siden 6. juni. Nu skal Marinehjemmeværnet lede efter hende i Mariagerfjord.

Politiet har nu eftersøgt et større areal øst for Bentes bopæl, Nedre Strandvej, Hobro. Området er blevet undersøgt med hundepatrulje og med en drone.

- At netop dette område er blevet afsøgt er sket med baggrund i Bentes daglige færden, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Eftersøgningen genoptages igen søndag formiddag, hvor marinehjemmeværnet vil afsøge dele af Mariager Fjord med både og særligt scanningsudstyr.

Bente Byskov Thers beskrives som en pæn dame med briller. Hun er 68 år, 163 centimeter høj, spinkel af bygning, vejer omkring 50 kilo og har gråt hår. Bente Byskov Thers har ikke tidligere givet udtryk for noget, der kan forklare hendes forsvinden, så familien er på bar bund, når det kommer til at finde hende eller finde frem til en forklaring.

Politiet er stadig interesseret i henvendelser der kan belyse Bentes færden efter den 1. juni 2015.

Henvendelser kan ske på 114 til Nordjyllands Politi


Seneste nyt

fra Nordjylland