Hjørring borgmester advarer mod rør i Lønstrup
Folketingets trafikudvalg ser på kyssikring ved Lønstrup onsdag eftermiddag
Når Folketingets trafikudvalg onsdag eftermiddag kommer til Lønstrup for at se på kystsikring, står Hjørring borgmester parat med et godt råd.
-Hold fingrene fra Lønstrup, i hvert fald hvad angår flere forsøg med Poul Jacobsens rør, siger Finn Olesen.
Mandag forsøgte Poul Jacobsen fra Skagen Inovationscenter, at overbevise borgerne i Lønstrup om værdien af trykudligningsmodulerne. Men alle sagde fra.
Det nordjyske medlem af Folketingets trafikudvalg, Bjarne Laustsen deltog også i mødet. Han mener, at Poul Jacobsen skal have lov til endnu et forsøg, om ikke for andet så for at "lukke munden" på ham.
- Så langt vil jeg ikke være med. Poul Jacobsen har lavet flere forsøg, og resultaterne har slet ikke levet op til vore forventninger, melder Finn Olesen ud tirsdag.
- Kystinspektoratet laver kontrollerede forsøg med Poul Jacobsens rør ved Hvide Sande, så må det være nok.
Indtil der ligger dokumenterde resultater af disse officielle forsøg, skal kysterne her i Hjørring Kommune beskyftes med høfder og sandfodring, siger Finn Olesen.
Når Folketingets trafikudvalg onsdag eftermiddag kommer til Lønstrup, har udvalget forinden set på forsøget ved Hvide Sande