Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Hjørring Stadion renoveres

Hjørring Byråd besluttede her til aften, at afsætte 10 millioner kroner til renovering af byens gamle stadion.

Med stemmerne 20 mod 10 blev 20 års diskussioner i aften afsluttet. Der skal fortsat spilles fodbold på Fem Høje, hvor Hjørring Stadion har ligget siden det blev bygget i 1930.

De seneste år er bølgerne gået højt, fordi et nyt og ambitiøst projekt - Park Vendia har tiltrukket sig stor opmærksomhed. Et byggeri til mere end 30 millioner kroner med både kommunale og private investorer.

Nu vælger bystyret altså istedet en kompromisløsning, og bruger ca. 10 millioner på en renovering af det gamle stadion. Også her står private sponsorer og investorer klar med flere millioner kr. i kulissen.

Hjørring er hjemsted for Fortuna Hjørring- mangedobbelte danske mestre og Hjørring IF's herrer i 1. division. De seneste år har begge klubber spillet med dispensation på det nedslidte anlæg.