Hobro får supportklub

1. divisionsholdet fra Hobro IK får sin helt egen supportklub.

Alt for længe har der været alt for stille på lægterne, når Hobro IK's spillere løber på banen på hjemmebanen på DS Arena, men det skal være slut, så 1. divisionsholdet er i færd med at starte sin egen supportklub - Hobro IK Support.

Fodboldklubben har længe ønsket sig en supportklub, og alt tyder nu på, at det lykkes.

Supportklubben skal hjælpe med at øge tilskuertallet på lægterne og skabe mere fest og farver, når de lokale helte løber på banen.

Fanklubben afholder stiftende generalforsamling lørdag den 14. januar på DS Arena.

Du kan læse mere om Hobro IK Support, på supportklubbens hjemmeside her.


Seneste nyt

fra Nordjylland