Hobro skuffede i generalprøve
Med godt en uge til første superligakamp er Hobro stadig på udkig efter en afløser for angriberen Emil Berggreen.
Jonas Dals tropper hentede kun uafgjort i sidste test inden Superligaopstart.
Lørdag eftermiddag spillede Superligamandskabet Hobro IK deres sidste testkamp, inden de næste søndag tager hul på forårssæsonen mod SønderjyskE. Nordjyderne fik dog langt fra den bedste generalprøve, da det mod 2. divisionsholdet fra Skovbakken kun blev 1-1.
Rune Hastrup bragte Hobro foran kort efter sideskiftet, men omkring halvvejs i anden halvleg udlignede undertippede Skovbakken på et straffespark.
Hobro har brugt vinterpausen til at forstærke sig med de to erfarne Superligaspillere Mikkel Thygesen og Mikkel Beckmann, men efter Emil Berggrens skifte til tysk fodbold leder klubben stadig efter en stor angriber, der kan ligge helt på toppen.
I videoen herover giver cheftræner Jonas Dal udtryk for, hvad det er for en type angriber, han ønsker sig.
Slut i Rosendal. Kampen endte 1-1, vores målscorer blev Rune Hastrup
— Hobro IK (@hikfodbold) February 14, 2015