Hobro tager anbefalinger med sindsro

 Hobro tager anbefalinger med sindsro

Både støtteforeningen for Hobro Sygehus og borgmesteren i Mariagerfjord Kommune, var chokerede, men fattede, da nyheden om at ekspertpanelet vil lukke byens sygehus

Hobro havde ellers vundet kampen om det regionale sygehus i Himmerland, men den kamp blev åbnet igen i dag.

- Jeg er skuffet. Det kommer bag på mig, at alle de argumenter, der gjorde at regionen ville placere et nyt sygehus i Hobro er bagataliseret af ekspertpanelet, siger Henning Munk Nielsen, Næstformand i støtteforeningen for Hobro Sygehus.

Borgmesteren er også overrasket, men tager anbefalingerne med et gran salt.

- Rent sygehusmæssigt er det muligvis rigtigt, men i den store sammenhæng, så duer det ikke, og det har ekspertpanelet heller ikke vurderet, siger Hans Chr. Maarup, (Soc.dem.) borgmester i Mariagerfjord Kommune.

Så rolig er støtteforening dog ikke, de vil nu forsøge at samle flere kræfter for at bevare sygehuset i Hobro.

- Nu må alle gode kræfter stå sammen. Vi skal bevare et sygehus i vores by, siger Henning Munk Nielsen


Seneste nyt

fra Nordjylland