Højsæson for brande i private hjem
Foto: Michael Schmidt Thomsen
December topper, når det drejer sig om udrykninger til brand i private boliger. I Aalborg rykkede beredskabet ud 99 gange sidste år i december. Se tallene for din kommune.
Julen er den måned på året, hvor de fleste tænder rigtig mange levende lys. Det betyder også, at der i gennemsnit er over tre gange så mange udrykninger til brande på grund af lysene.
- Det er lige nu højsæson for brande i de private hjem. Både børn og voksne bør vide, at man aldrig tænder stearinlys tæt på gardiner eller laver en juledekoration, hvor tørre grene eller pynt er tæt på lysene. Og man må aldrig overdække elektriske lamper med julepynt lavet af stof eller papir, siger Mads Dalgaard fra Beredskabsstyrelsen.
Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at beredskabet sidste år rykkede ud til 99 brande i december månede alene i Aalborg. I Hjørring Kommune blev det til 36 udrykninger i december. I Frederikshavn var der 31 brande, Rebild 14 og på Læsø kun 2. Du kan se alle nordjyske kommuner i linket her:
http://brs.dk/omstyrelsen/presse/nyheder/Documents/2015/11/Julebrande-2010-2014.pdf