Hotel Hvide Hus vil udvide

 Hotel Hvide Hus vil udvide

Udvidelsesplanerne var til afstemning i går, men kun fire medlemmer af teknisk udvalg dukkede op, og der var lige mange for og imod udvidelsen.

Det skriver P4 Nordjylland.

Det lave fremmøde skyldtes sygdom og afbud. Der skal være flertal for enten at forkaste eller godkende planerne, så derfor skal sagen behandles på et nyt møde, fordi de fire medlemmer delte sig i to for og to imod udvidelsesplanerne.

Hotel Hvide Hus har planer om at bygge en ekstra værelsesfløj til den eksisterende. Den nye fløj får også 16 etager og skal rumme 80 til 100 ekstra værelser, mødelokaler, restaurant og bar. Byggeplanerne er blevet kritiseret voldsomt af de nærmeste naboer, villaejerne på Gl. Kærvej.


Seneste nyt

fra Nordjylland