Hunde fandt ubudne gæster

To mænd luskede natten til tirsdag rundt på byggeplads.

Nordjyllands Politi anholdt natten til tirsdag to mænd, der luskede rundt på en byggeplads på Tambosundvej i Aalborg Øst.

- Det er en nabo, der ser dem igang med at tage ting fra byggepladsen, som tilkalder os, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg.

Det sker klokken 04.15 og da patruljen kort efter kommer frem, løber de to mænd fra stedet.

- Det lykkes dog for hundene at få dem støvet op, så de blev anholdt og sidder lige nu til afhøring, inden de bliver løsladt, fortæller vagtchefen.

De to mænd er kendt af politiet i forvejen.


Seneste nyt

fra Nordjylland