Direktør Pia Daugaard uddeler kagemand til de hårdtarbejdende ansatte. Foto: Malte Abildgaard Christensen

Hurra: TV2/Nord har fødselsdag

I dag fejrer 24-timers kanalen TV2/Nord ét års fødselsdag. Et år, der har budt på masser af tv-tid til nordjyderne.

For præcis ét år siden - den 11. januar 2012 - startede TV2/Nords helt egen kanal op. Det skete med et stort show med Morten Pedholt som vært.

- Det er fantastisk, at vi i dag kan fejre TV2/Nords 1 års fødselsdag. At vi i dag har været i luften med vores nye kanal i et år og har sendt mere end 4.000 timers tv til nordjyderne - det er vi stolte af, siger direktør Pia Daugaard.

Siden opstarten har TV2/Nord sendt rigtig meget tv. Det er faktisk blevet til over 4.250 timer - det svarer til 12 timer i døgnet.

Vi har endvidere haft vores udsendelser på TV2. Her har vi i 2012 i alt sendt 255 timer.

Til sammenligning sendte TV2/Nord med tilhørende Plus-kanal 927 timers fjernsyn i 2011. Og fremtiden tyder på endnu mere nordjysk fjernsyn.

- I 2013 vil vi sende meget mere vedkommende tv fra vores region med nordjyderne i fokus, siger en stolt direktør.