Hver femte nordjyde laver private investeringer

2011 byder på et investeringsboom i Nordjylland, og det giver penge på kistebunden hos mange private investorer i regionen. Det viser et nyt investerings-index fra WorldSpread.

Hver femte nordjyde investerer penge i projekter, og de investerer markant mere i år, end de har gjort de sidste fem år. Det viser det nye WorldSpread Investerings Index. De danskere, der i april i år allerede havde gjort investeringer, havde investeret for mere end 650.000 kroner. I hele 2010 investerede danskerne i gennemsnit kun for 200.000 kroner.

Og nordjyderne tjener penge på de mange investeringer. Tilbage i 2008 tabte danskerne i gennemsnit over 20.000 kroner på deres investeringer. Den negative kurve er nu vendt. Frem til april i år har danskerne i gennemsnit tjent over 40.000 kroner på deres investeringer.

- Det giver god mening, at danskerne igen er begyndt at tjene penge på deres investeringer. Markederne er generelt opadgående, og danskerne er ikke længere så tilbageholdne for at investere. Det høje afkast vidner om, at danskerne har sans for at placere deres værdier og tjene på deres investeringer, siger Jesper Skov, der er Country Manager for WorldSpread.dk


Seneste nyt

fra Nordjylland