To i koma efter knallertulykke ved Fjerritslev
Tre unge der kørte på en knallert, kørte i aftes galt ved Fjerritslev. To af de unge er alvorligt kvæstet og er lagt i kunstig koma på Aalborg Sygehus.
Tre på en enkelt knallert
Ulykken skete ved 20-tiden på Ørebrovej ved Fjerritslev. Tre unge, en dreng og to piger kørte på den samme knallert.
Kolliderede mod vejchikane
Den mandlige fører af knallerten mistede herredømmet og de kolliderede med en vejchikane. To af de unge blev hårdt kvæstet og er kørt på Aalborg Sygehus.
Traumelæge på stedet
Redningsfolkene valgte at rekvirere sygehusets traumelæge til at køre ambulancerne i møde på grund af unges meget alvorlige tilstand.
To i kunstig koma
Føreren, en 15-årig dreng og den ene passager, en 14-årig pige, er lagt i kunstig koma.
Den tredje person på knallerten var en 16-årig pige. Hun slap med lettere kvæstelser.
Ingen styrthjelm
Ingen af de implicerede bar angiveligt ikke styrthjelm ved ulykken.