I Sidste uge rejste Aalborg Colin Greening og Frederikshavns Zach Smith hjem til Canada, fordi der var tegn på at verdens bedste ishockeyliga, den nordamerikanske NHL, ville komme i gang igen.
Nu er det så blevet bekræftet at der er indgået en 10-årig aftale mellem NHL's ledelse og spillerforeningen. Parterne har ifølge de amerikanske nyhedsbureauer forhandlet de seneste 16 timer, og nu ser det altså ud til NHL kan komme i gang igen.
Dermed kommer hverken Aalborg Pirates eller Frederikshavn Whitehawks til at se mere til deres to ishockeystjerner, der ellers har trukket masser af point og tilskuere til klubberne.