Ikke undersøgt andre placeringer til fængsel
Kriminalforsorgen er på vej til at købe en tidligere institution i Hammer Bakker og indrette den til et udslusningsfængsel - uden at have gjort nævneværdigt for at finde alternative placeringer, viser det sig nu.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er på vej til at købe en tidligere institution i Hammer Bakker og indrette den til et udslusningsfængsel - uden at have gjort nævneværdigt for at finde alternative placeringer, viser det sig nu.
Udslusningsfængslet for alle typer kriminelle skal ligge i et tomt bygningskompleks i Hammer Bakker. Det er Kriminalforsorgen så forhippet på, at man stort set ikke har undersøgt andre muligheder.
- Det er under al kritik. Justitsministeren må have sine embedsmænd til at undersøge markedet en gang til, siger den nordjyske folketingspolitiker Preben Bang Henriksen (Venstre).
I et svar fra Justitsministeren til Folketingets retsudvalg står, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke har rettet henvendelse til andre nordjyske kommuner i sin søgen efter en egnet placering af fængslet.
I svaret fra Justitsministeren kan man også udlede, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kun har været i kontakt med én nordjysk ejendomsmægler.
MEGET MERE I TV2/NORD SØNDAG KL. 19.30
Faktaboks
Aalborg Kommune har valgt at sælge den tidligere institution til Kriminalforsorgen for 13 millioner kroner.
Foruden købsprisen på de 13 millioner kroner skal bygningen i Hammer Bakker sættes i stand og indrettes for op mod syv millioner kroner.